Fortsæt til indhold

Ny vejbro til Aarhus Ø skal give tryghed til bløde trafikanter

Samfund
Arkiv

I morgen torsdag 8. december bliver det mere trygt for cyklister og fodgængere at komme fra midtbyen til Aarhus Ø via den nyåbnede vejbro på Hjortholmsvej ved Østbanetorvet.
Fungerende rådmand for Teknik og Miljø, Camilla Fabricius erkender, at forholdene på særligt Dagmar Petersens Gade ikke har været optimale for cyklister og fodgængere i anlægsperioden. Hun er derfor glad for at kunne tilbyde de bløde trafikanter et alternativ til Dagmar Petersens Gade.
"Cyklister og fodgængere får med den nye vejbro med fortov og cykelsti i begge sider et bedre valg, og den nye rute kan derfor være med til at forbedre trygheden i området," siger Camilla Fabricius (S), fungerende rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.