Borgmester kom med julen
Som kulmination på KFUM Spejdernes 20 års Jubilæumsudgave af “Jul på Torvet” samledes en stor gruppe borgere 1. Søndag i Advent, hvor Favrskovs Borgmester Nils Borring (S) lagde vejen forbi for, som årets taler, at tænde julebelysningen.
Det lykkedes i første forsøg og derefter talte han om det generelt høje aktivitetsniveau i byen.
Han mindede om, at byrådet tidligere har bevilget en renovering af broen over Gudenåen, en ikke ubetydelig “Julegave” og forsikrede om, at man i kommunen også er opmærksom på, at Ulstrup skal have sin del af opmærksomhed og midler.
Herefter udtrak han de fire nittegevinster fra Tombolaen, heriblandt et stykke vildt doneret af den lokale jæger Jens Lihme Jensen.
Det blev vundet af Lucca Aytemiz, der nu overvejer, om det skal serveres til hendes forestående konfirmation.
Med lys i de mange fakler blev julen sunget ind, godt hjulpet af to lokale piger Ann-Sofie og Ann-Louise.
logy