Fortsæt til indhold

William vandt med sin flyvende hund

Samfund
Arkiv

Hver tirsdag kører 13-årige William Loft Andersen og hans far til Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, hvor han går til Coding Pirates. Sammen med 26 andre børn bruger han fritiden til blandt andet at programmere computerspil.
TV: CODING PIRATES RYKKER I FAVRSKOV
I forgangne weekend deltog William hjemmefra i den national konkurrence Online Game Jam 2016, hvor han og de øvrige deltagere fik 24 timer til at lave et spil, der rummede digitale kæledyr.
William vandt konkurrencen med sit spil, der handler om en flyvende hund, der skal undgå mange ting, når den flyver hen over byen. Dommerne lagde især vægt på at spillet virkede flot og veludført. Undervejs i processen, var det muligt at få hjælp online, hvilket William også var god til at benytte.

Vil stadig køre til Hinnerup

William fortæller, at han har besluttet, at han også deltager i Coding Pirates næste sæson i Hinnerup. Heldigvis lover Williams far, at han også der vil køre fra Harlev til Hinnerup hver uge. jesl