’De foretrækker krystaller og coach fremfor kirken’

Mor til tre voksne døtre. Havepassioneret. Litterær. Musisk. Elsker ferierne i Italien. Fagpolitisk interesseret. Hovedbestyrelsesmedlem i præsteforeningen. Fest-elsker.
Mange titler og tillægsord kan beskrive Inge Bastkær, men den mest kendte af dem alle har hun nu lagt på hylden - sognepræst og provst. Hun holdt sin første gudstjeneste i Stenløse Sogn for 30 år siden, og 30. oktober var det hendes sidste.
Det er med andre ord blot få uger siden, Inge Bastkær lagde præstekraven. Og som hun sidder der ved det lyse spisebord i det hjem i Frederikssund, som har erstattet den gamle præstegård i Stenløse, og som fremover skal danne rammen om Inge og ægtefællens tredje alder, så er det tydeligt, at den dag i Sognegården, hvor hun tog afsked med sin menighed og sognebørn, er en dag, hun aldrig glemmer.
“Det var en af de dage, hvor der var høj, blå himmel. Det var den skønneste efterårsdag. Jeg oplevede en stor taknemmelighed over, at så mange havde gjort så meget stads ud af mig. Og er der noget man kan indenfor kirken, så er det at feste. Der var fuld tryk på,” fortæller Inge og griner. Men der blev også fældet tårer den dag. 30 år er lang tid, og i løbet af de år er Inge Bastkær af gode grunde kommet tæt på mange sognebørn.
“Efter 30 år så kender man rigtig mange familier. Jo længere tid man har været et sted, jo tryggere er folk, og så syntes de ikke det var svært at snakke med mig, når man mødtes tilfældigt i centret. Jeg har været familiens præst for mange gennem flere kirkelige handlinger.”

MUS med 29 præster

Inge Bastkær har aldrig været i tvivl om, at hun skulle være præst. Hun er født og opvokset på en gård på Stevns i Sydsjælland. Her spillede troen en naturlig rolle i hverdagen, og allerede da hun gik i 3.g på Køge Gymnasium besluttede hun sig for, at det var teologi hun skulle læse.
“Min søster og jeg er blevet slæbt rundt til foredrag og folkeoplysningsmøder med vores forældre. Troen er ikke kommet til mig som en åbenbaring, men snare som noget helt naturligt.”
Som nyuddannet teolog blev Inge Bastkær ansat som præst i Skt. Stefans Kirke på Nørrebro, og efter seks år byttede familien Bastkær storbyen ud med livet i Stenløse, hvor der var højt til himlen og gode rammer for børnene. Inge Bastkær har udover præstegerningen i Stenløse Kirke sideløbende været provst i Frederikssund Provsti de seneste 12 år.
“Jeg har haft travlt. Udover præstegerningen, har jeg som provst haft præsternes ve og vel for øje.” Bastkær holder en pause, og siger så:
“Jeg har holdt MUS (medarbejdersamtaler red.) med 29 præster.”
Når Inge Bastkær ser på Folkekirken i dag, så kan hun ikke lade være med at blive bekymret.
“Jeg synes, at der i den danske folkekirke bliver knoklet for at åbne folks øjne. Unge præster kommer med nye ideer og tiltag. Jeg synes simpelthen kirken har sådan et godt tilbud til folk, men alligevel er der en tendens til, at folk ikke gider anstrenge sig for det, der ligger lige foran dem. Der er så meget viden og historie som dermed går tabt. Folk melder sig ud af folkekirken for i stedet at søge hjælp fra healere, krystaller og coaches.”
Inge Bastkær har stadig meget på hjerte. For selvom præstegerningen nu er et overstået kapitel, så er hun langtfra færdig med at engagere sig i de vigtige emner i samfundet, eller rettere i livet. Men hvad Inge Bastkær vil kaste sig over af frivilligt arbejde, ved hun ikke endnu.
“Jeg har lovet mig selv og familien ikke at beslutte mig for noget før efter jul. For i stedet for at kaste mig hovedkulds ud i noget, som det måske bagefter er svært at trække sig ud af, så vil jeg give mig selv tid til at tænke mig godt og grundigt om.”