Ny kirke til 95 millioner kroner: »Hvad ville Jesus have gjort?«

95 millioner kroner. Så høj er prisen for den nye kirke i Højvangen, et meget stort beløb, der har fået flere borgere til at stille kritiske spørgsmål ikke bare til prisen, men også til, om der i det hele taget er behov for en ny kirke.

»Hvad ville Jesus have gjort: Brugt 95 millioner på en ny kirke eller på at hjælpe de fattige?« Sådan spøger blandt andre en læser i en kommentar til Uge-Bladets artikel om første spadestik til det nye kirkebyggeri - et spørgsmål vi straks lader gå videre til provst i Skanderborg, Laura Gylden-Damgaard.

»Det er et godt spørgsmål, for det er jo bare uhyggeligt mange penge sammenlignet med, hvad folk selv bygger hus for. For mit eget vedkommende er det fuldt forståeligt, at folk stiller kritiske spørgsmål til byggeriet. Det havde jeg godt set komme, for det er bare en meget stor sum penge, særligt fordi vi er i en økonomisk krisetid,« konstaterer provsten.

»Kan vi tillade os at bygge noget, der har med ånd og kultur at gøre i Danmark, når der er børn, der sulter i Afrika? Det er rigtig svært at sammenligne æble og pærer - eller forskellige økonomier. Set i forhold til en almindelig husholdningsøkonomi er det gigantisk mange penge. Ser man på det i forhold til for eksempel kommuners økonomier, hvor man bygger daginstitutioner, skoler og plejecentre, ser det anderledes ud,« konstaterer hun og tilføjer, at kirken, der nu bygges i Højvangen, desuden har en helt anden forventet levetid, end alle andre byggerier.

Skal holde i århundreder

»De to kirker, vi har i dag i Skanderborg Sogn, er bygget i henholdsvis 1100-tallet og 1400-tallet. Den nye kirke vil række flere hundrede år ind i fremtiden. Derfor skal det virkelig også være kvalitet. Det må gerne være sådan, at man bliver berørt, når man kommer ind i det her kirkerum. Det skal kunne noget andet end alle andre rum, for i kirken forvandler vi almindelig tid til højtid. Og så er det et rum til stilhed, fordybelse og eftertanke – noget af det, der i tiltagende grad efterspørges i vores samfund, hvor der er et pres for, at alt skal gå så stærkt,« forklarer Laura Gylden-Damgaard.

Skanderborg Sogn har sparet op af egne midler i over 10 år til cirka halvdelen af udgiften til kirkebyggeriet. Det resterende beløb finansieres med et stiftslån, som sognet nu kommer til at betale af på med samme beløb, som man indtil nu har sparet op. Byggeriet kommer derfor ikke til at påvirke kirkeskatten i sognet, og det kommer heller ikke til at påvirke de øvrige sogne i provstiets muligheder for at vedligeholde eller renovere deres kirkebygninger, sognegårde og kirkegårde.

»Kirken har været i støbeskeen i mange år, og vi har sparet op længe. Det er klart, vi også er blevet presset af tiden. Byggeriet er på grund af prisstigninger de seneste år blevet fordyret med nogle millioner. Nogle ville måske mene, vi skulle gamble og se tiden an nogle år – men ingen ved jo, om det ville blive billigere eller dyrere at vente et år eller to,« understreger Laura Gylden-Damgaard.

Selvom historier om Folkekirken tit handler om faldende medlemstal og tomme kirke, så er det ikke sådan, virkeligheden ser ud i Skanderborg Sogn. Her er der flere sognebørn, end pladsen rækker til, og behovet for den nye kirke stort. Det dokumenterer sogneanalyser. Højvangen har taget i mod mange nye borgere og i dag bor der 5.000 i Højvangen, men det tal bliver større i fremtiden. Befolkningsanalyser viser nemlig, at tilvæksten vil fortsætte de næste 10 år med 16 procent.

Store kapacitetsproblemer

»Vi oplever kapacitetsproblemer og presset på de to nuværende kirker er stort. Skanderborg Sogn er et af de største i Aarhus Stift med en høj medlemsprocent og stor brug af kirkerne, der altså langt fra står tomme. Vi har faktisk rigtig svært ved at imødekomme ønsker om tidspunkter til begravelser, dåb og vielser,« understreger provsten.

Det har årets også konfirmander kunnet mærke. De fire hold konfirmander fra Niels Ebbesen Skolen har ikke haft en kirke i deres undervisning hele året. Og sognepræst Marie Thybo Andersen måtte skuffe mange af de unge, der gerne ville have haft andre end den helt nære familie med i kirken på den deres dag.

»Vi kan simpelthen ikke være i de nuværende rammer, fordi der kommer så mange. Vi har en meget stor gudstjenestemenighed og alt for små rammer. Det mærkes især ved højtider og de store mærkedage, som konfirmationen er. Jeg har måtte skuffe rigtig mange familier, der gerne ville have flere med i kirke, og det er trist,« fortæller hun.

Med den nye Kirke i Højvangen forventer Laura Gylden-Damgaard og Marie Thybo Andersen også at kunne tilbyde nye tiltag, som de nuværende kirkefaciliteter ikke har plads til at rumme. Det handler blandt andet om plads til en ungdomskirke, anderledes gudstjenester og nye mødesteder.

»Vi tænker meget på, hvordan kirken bedst kan understøtte fællesskaber. Til det mangler vi plads. For eksempel til en ungdomskirke. Mange unge er på Campus i uddannelsesøjemed, så et mødested her for en ungdomsmenighed er noget af det, vi gerne vil kunne tilbyde. Vi vil også gerne holde gudstjenester med et anderledes musikalsk udtryk, og derfor er det dejligt, at det nye kirkerum bliver meget fleksibelt. Det er faktisk kun døbefonten, der står fast. Det gør det muligt at indrette kirkerummet efter behov for eksempel til en rytmisk gudstjeneste eller ungegudstjeneste. Vi har også længe efterspurgt mere plads til vores diakonale arbejde. En del af vores opgave er jo også at tage os af mennesker, der har det svært,« uddyber Laura Gylden-Damgaard.