Klovneløb i Hørning og Gram
Både Hørning og Gram kan i den kommende tid inviterer hele familien med til Klovneløb til fordel for Danske Hospitalsklovne.
I Hørning foregår det lørdag 7. maj klokken 10.30, mens Gram er klar til at smøre løbeskoene en måned senere, nemlig lørdag 4. juni klokken 11.00.
Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst, men om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
I Hørning er det Hørning Puls, der er lokal arrangør af Klovneløb 2016, mens det i Gram er Facelift Terapi.
Prisen for deltagelse i Klovneløb 2016 er 60 kroner, og overskuddet går til at sikre hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne rundt omkring i landet.
Tilmelding på www.klovneløb.dk