Fortsæt til indhold

Unge talenter inviteres til at udstille på Aros

Kunstmuseet Aros afholder for fjerde gang Junior Biennale for 60 unge

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Er du en kreativ sjæl mellem 14 og 23 år med en knstner i maven?
Så er muligheden der nu for at arbejde med dit værk og senere udstille det på kunstmuseet Aros.
Under overskriften 'Fuck Identity?' lancerer museet for fjerde gang junior-biennalen, CATCH16, som sætter unge talenter i fokus.
60 unge får mulighed for at arbejde intenst med at skabe kunstprojekter i tæt samarbejde med professionelle kunstnere, når biennalen løber af stablen fra 15. februar til 10. marts.

Kunst om identitet

Temaet er denne gang identitet nationalidentitet, personlig identitet, udvikling af identitet og ikke mindst den identitet, der former sig gennem ønsket om fællesskab.
Værkerne bliver efter workshoppen udstillet på Aros' niveau 3.
De unge kunstnere skal denne gang arbejde sammen med Andreas Schulenburg og Sofie Hesselholdt fra kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang.
11. januar er sidste frist for at ansøge om optagelse. Workshoppen foregår fra 15. til 19. februar klokken 10 til 17 alle dage.
27. februar til 10. marts vises udstillingen vises på Aros.