Fortsæt til indhold

FavrskovPostens hold er klar til maratonfodbold

14 spillere har meldt sig klar til at spille 25 minutter mod HOG's velgørende fodbold, der er forstærket af kendisser i stor stil

Samfund
Kian Johansen

Talenterne har stået i kø for at kunne spille med på FavrskovPostens hold.
Og nu har vi samlet 14 spillere, der lørdag 21. maj tager kampen op mod HOG's velgørende hold på Rønbæk Stadion.
HOG-holdet er fyldt med spillere med lokal tilhørsforhold, såsom Morten Bang, der har svoret at spille samtlige ti timers fodboldmaraton i streg.
Derudover er blandt andet Simon Schølin og Claus Hvass. på holdet, der også er forstærket med kendisser som Carsten Bang, Peter Graulund, Stig Tøfting, Jesper Grønkjær og Marc Rieper.
Men hvad gør det, når modstanderen i 25 minutter udgør FavrskovPostens hold.
Holdet besidder en del rutine, (læs ældre spillere), men vi har også fået tilsagn fra U17-spilleren Andreas Bach Valeur fra Svenstrup. Han trækker gennemsnitsalderen to-tre år nedad. Og det er resten glade for.

Kig forbi fodbold-eventen

Du er velkommen til at komme og kigge på.
Fodbold-eventen er arrangeret af Danmarks mest velgørende fodboldhold og der samles ind til polio-vacciner gennem UNICEF.
Velgørendhedsdirektør, Simon Schølin leder stadig efter flere hold der vil dyste mod hans rekord-hold.
Efter planen skal 20 hold stille op 25 minutter hver mod HOG's trup, der skal spille ti timer i træk, fra klokken 10.00 til 20.00.
Der er adgang mod en mindre entré på Rønbæk Stadion og der er præmier og gaver, og mulighed for at få stillet tørsten og sulten, mens spillerne dyster på grønsværen.
Ugen forinden har der været Hinnerup Cup og det store setup vil blive stående, så der kan skabes endnu en fodboldfest.

Nu med trøjesponsor

FavrskovPostens hold er klar til at donere alt det spillerne har doneret og takket være Simon Schølins indsats med at skaffe trøjer, og Løbeshop.dk, der står som sponsor på trøjerne, så er der indsamlet en del til velgørenhed allerede.