Fortsæt til indhold

Næste år bliver det en søndag

Vurdering lyder på 2.000 besøgende. Tilfredshed fra Hammel Idrætscenters side, men også plads til forbedringer

Samfund
Kian Johansen

Et bud lyder på omkring 2.000 besøgende under Hammel Messen, fortæller Henning Rasmussen, der styrer HIC indtil en ny centerleder forhåbentlig er ansat til start 1. juni.
"Formiddagen var pænt besøgt, men så tyndede det ud omkring 14.30, til gengæld var der flere stande der glædede sig over, at trods de færre folk, så var dem der kom, meget interesserede," siger Henning Rasmussen.
Han sender nu et evaluerings skema ud, for at høre om der kan forbedres noget til næste år.
"En ændring kunne være, at vi lægger det om søndagen, i stedet for lørdagen," lufter han som mulighed. Han gik selv en tur og besøgte flere stande den sidste time inden messen lukkede.
"Og det var en positiv oplevelse, næsten alle var tilfredse, så på den måde var det ok."