Syriske Avin tager sagen i egen hånd

“Hej, kan I bruge mig?”

33-årige Avin Hassan fra Syrien tager sagen i egen hånd, da hun kommer til Esbjerg. Rigtig mange af byens frisørmestre vil formentlig kunne genkalde sig besøget i salonen af den karismatiske syriske kvinde, der på eget initiativ er på jagt efter en praktikplads. Jobcentret har ikke kunnet hjælpe hende med en frisørplads, men det er det, hun vil.

“Jeg gik bare fra sted til sted, bankede på og gik ind og sagde: Jeg hedder Avin, kan I bruge mig?

Avin Hassan smiler. Hun ved godt, at hun går sine egne veje, men hun ved også præcis, hvad hun vil.

Det er godt 15 måneder siden, at Avin Hassan kom til Esbjerg sammen med sin mand. Ligesom tusindvis af andre flygtede de fra krig og ødelæggelse. Parret havde hjemme i en lille kurdisk by tæt på den tyrkiske grænse. Flugten strakte sig over mange måneder og gik blandt andet via Grækenland og Italien. Danmark havde de ikke noget videre forhold til, men her endte de, og her vil de blive - men ikke med status af flygtninge.

“Det vigtigste for os er at kunne klare os selv. Vi vil ikke leve på kontanthjælp, men bidrage til det danske samfund. Kontanthjælp er kun for pensionister,” griner Avin Hassan, der på sin korte tid i Danmark har lært rigtig meget om det danske samfund - og selv om det måske ikke lige er pensionisterne der tærer mest på kontanthjælpskassen, så ved Avin Hassan i hvert fald, at hun heller ikke selv vil det.

Det svære danske sprog

Hun vidste også, hvor hun skulle starte, da hun kom. Koden til det svære danske sprog skulle knækkes, og bare ni måneder efter at hun er startet på sprogskolen på Spangsbjerg Møllevej forstår hun langt det meste og kan gøre sig mere end forståelig på dansk.

“Det er svært, meget svært at lære dansk, men vi prøver, og jeg benytter enhver lejlighed til at snakke med danskere. Det er helt grundlæggende, at vi kan sproget, hvis vi vil klare os selv ved at få arbejde,” fastslår Avin Hassan, der ikke havde været ret længe i Esbjerg før hun efterspurgte danske bekendtskaber hos bydelsprojektet 3I1. Bekendtskaberne er med tiden vokset til venskaber, og nu mødes Avin Hassan jævnligt over kaffe og kage med tre danske kvinder - og her tales naturligvis kun dansk.

“Vi snakker om alt muligt. De har også lært mig, at man i Danmark kommer til tiden, når man har en aftale,” griner Avin Hassan lidt forlegent, men hun tager hvert et godt råd til sig.

Hatten af for Avin

“Hej, kan I bruge mig?”

I sin jagt på praktikplads hos en esbjergensisk frisør nåede Avin Hassan for godt tre måneder siden til Skolegade - og i nummer 38 slog de endelig til.

“Jeg tog simpelthen sådan hatten af for hende, tænk selv at komme ind at spørge efter praktikplads i hendes situation. Det rørte mig, og da hun fortalte, at hun er uddannet frisør og har arbejdet som sådan i 15 år i Syrien, tænkte jeg, at hun skulle have en chance, og Avin har vist sig helt unik. Hun er sådan et positivt menneske,” smiler Joan Melgaard Nielsen, der driver frisørsalonen Chic Hairdesign i Skolegade.

To dage om ugen møder Avin Hassan i salonen. Med det samme lurede Joan Melgaard Nielsen, at hun skam kan en masse med kam og saks, men endnu har hun de helt store klippeopgaver til gode.

“Sproget er selvfølgelig stadig lidt en barriere. Hun skal jo kunne forstå kunderne og deres ønsker, det er ret essentielt, men hun arbejder hårdt for det og rykker sig hele tiden, så det kommer snart,” smiler Joan Melgaard Nielsen, der hjælper sin syriske praktikant ved - sammen med hende - at lave lister over fagudtrykkene.

“Så spørger hun, hvordan man for eksempel siger nakke og pandehår, og på den måde lærer hun hele tiden nogle flere ord,” siger Joan Melgaard Nielsen.

Selv elsker Avin Hassan at være hos Chic Hairdesign, hvor hun opsnapper og bruger alt det dansk hun kan samtidig med, at hun lærer at være frisør i Danmark. Hendes store ønske er et fast frisørjob, måske endda tilsat en dansk frisøruddannelse, for selv om hun har taget meget med sig fra Syrien, så rummer den danske frisøruddannelse nogle flere elementer - og dem kan Avin Hassan få brug for på længere sigt.

“Jeg drømmer om at få min egen salon her i Esbjerg. Det vil jeg kæmpe for, jeg vil være selvstændig og kunne klare mig selv samtidig med at jeg vil nyde at bo i et godt system som det danske, hvor der bliver passet på alle folk.”