Fortsæt til indhold

Naturværket indstillet til RENOVER prisen

Fra teglværk til socialt samlingspunkt:

Samfund
Arkiv

Jagten er gået ind på Danmarks bedste renovering, og flere end 170 projekter fra hele landet er blevet indstillet til RENOVER prisen 2016.
Forvandlingen af den gamle materielgård til kontor- og opholdslokaler for brugere og borgere i Hinnerup er blandt de indstillede projekter.
Yderst i en ådal, der løber som en grøn kile gennem Hinnerup by, ligger bygningerne fra et nedlagt teglværk. Men efter en gennemgribende renovering tjener de karakteristiske træbygninger i dag et nyt og tidssvarende formål som aktivitets- og værkstedslokaler for kommunens udviklingshæmmede og sindslidende.

Lys fremtid

En årrække benyttedes ejendommen som kommunens materielgård, men i 2013 besluttede byrådet at afsætte 7,2 mio. til renovering samt til- og ombygning på ejendommen. Og selvom de gamle bygninger i stor udstrækning er bevaret, opnås nu en større brugsværdi for både faste brugere og byens borgere med langt flere anvendelsesmuligheder.
Renoveringsprojektet er med helt fremme i feltet om at blive Danmarks bedste renovering 2016. Og konkurrencen har aldrig været hårdere end i år, hvor mere end 170 projekter fra hele landet er blevet indstillet til prisen.