Fortsæt til indhold

Ny restaurant åbner i Jægergårdsgade

Tre kokke og én landmand er gået sammen om en ny restaurant

Samfund
Jeppe Kristensen

“SåRT” bliver navnet på en ny restaurant, som åbner i Jægergårdsgade.
Lørdag 7. maj vil gæster for første gang kunne smage på svinegode delikatesser fra restauranten.
“Vi stiller borde ud i gaden, også kommer der noget livemusik, mens vi blandt andet serverer nogle pølser fra vores eget pølsemageri. Og når markedsdagen lukker, vil vi trække os indenfor i vores kælderlokale, hvor vi vil holde en fest,” fortæller en af ejerne, Martin Fryd, der tidligere har drevet Deli'en i Jægergårdsgade.
Spisestedet åbner på Restaurant Veto's gamle adresse i starten af Jægergårdsgade, hvis man kommer fra Frederiks Allé.
“Vi glæder os rigtig meget til at åbne, om end vi har rigtig meget at se til, inden vi er helt klar til åbningen,” siger Martin Fryd.