Fortsæt til indhold

Bang banker igennem

Morten Bang vil spille uafbrudt under ti timers fodboldmaraton

Samfund
Kian Johansen

De er skøre de spillere på HOG's velgørende fodboldhold.
En af spillerne, Morten Bang fra Hinnerup, også kendt som ham med en kunstgræsbane i baghaven, har erklæret, at han vil spille samtlige ti timers fodboldmaraton på Rønbæk Stadion lørdag 21. maj.
Dermed kan der blive et rekordforsøg i rekordforsøget.
BANG SCORER I BAGHAVEN (2014)
Der er ellers godt 40 andre lokale velgørende Oldboys spillere til at hjælpe til. Stig Tøfting, Marc Rieper, Jesper Grønkjær, Carsten Bang og senest også Lars Christiansen dukker også op for at støtte rekordforsøget.
Overskuddet går til Unicef og poliovacciner, fortæller velgørende direktør, Simon Schølin, der nu leder efter hold, der vil spille mod hans hold og kendisserne.
Maraton-fodbold
Lørdag 21. maj klokken 10.00-20.00 spilles der maraton-fodbold på Rønbæk Stadion. Adgang mod mindre entré.
20 hold skal møde det velgørende fodbold fra HOG, der spiller samtlige 20 kampe i træk.
Vil du deltage i rekordforsøget, eller er du nysgerrig, så se mere på www.fodboldtilforskel.dk