Løb for Danske Hospitalsklovne
Mie Nielsen er lokal arrangør af Klovneløb i Grenaa lørdag 4. juni
Anette Bonde
Efterhånden er der klovneløb en del steder rundt om i landet. I Grenaa har Mie Nielsen arrangeret løbet, og det finder sted lørdag 4. juni klokken 10 med start fra Grenaa Idrætscenter. Overskuddet går til Danske Hospitalsklovne, der sætter lidt fut i humøret på børneafdelingerne på danske hospitaler.
Klovneløbet er et familieløb, og det handler ikke om at være hurtigst men om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Klovneløb Grenå er ét af 49 løb, som afholdes rundt om i landet i maj og juni måned. Alle løb er arrangeret af lokale frivillige.