Du kan være med til at skabe Lokalavisen TV
Lokalavisen Aarhus går i luften med et helt nyt videoprojekt, og du skal med
Som de første i landet går Lokalavisen Aarhus i gang med et nyt videoprojekt, hvor vi har brug for dig.
Det handler om, at vi gerne vil være det lokale samlingspunkt for byens borgere, og vi vil med det nye tv være endnu mere lokale. For at projektet bliver en succes, skal I kære læsere bidrage med jeres egne videoer, som I på en yderst let måde kan uploade til vores hjemmeside.
Vi vil gerne se begivenheder fra Aarhus, oplevelser du er på i byen eller andre spændende hændelser, som du er en del af. Det eneste, det kræver, er, at du filmer med din smartphone - og efter ganske få klik er videoen uploadet til avisens hjemmeside, så andre aarhusianere kan se din video.
Det kan være alt muligt forskelligt, du vil dele med os. For eksempel et klip fra en AGF-kamp, hvis dit barn er virkelig dygtig til at jonglere, hvis du er til koncert med Rasmus Seebach eller er på besøg på Aros. Alt er muligt, og kun fantasien sætter grænser.
Måneedens bedste video bliver præmieret.
Redaktionen på avisen skal godkende videoen, inden den bliver lagt på, og alt af stødende karakter bliver ikke lagt på.
Under artiklen kan du se, hvordan du uploader.
Upload din video her:
http://lokalavisen-aarhus.23video.com/