Fortsæt til indhold

Produktionsskolen - for en rigtig tjekket video

Hver måned kårer Lokalavisen Aarhus månedens video fra Lokalavisen TV

Samfund
Camilla Olesen

Lokalavisen Aarhus har gennem de seneste måneder haft Lokalavisen TV som en platform. Her kan læserne uploade deres egne videoer til vores hjemmeside. Og det benytter flere og flere sig af.
Hver måned kan man vinde to biografbilletter, hvis ens video bliver kåret som den bedste. Denne måned har redaktionen på Lokalavisen Aarhus valgt at kåre Aarhus Produktionsskoles video, hvor skolen samarbejder med berømt kunstnergruppe. Der er derfor to biografbilletter til Janne Klysner, der har lagt videoen op. Billetterne kan bruges til en valgfri film i Cinemaxx, og de kan hentes på kontoret på P. Hiort Lorenzens Vej 2A, 1. sal, 8000 Aarhus C.
Husk, at alle kan uploade videoer op på vores hjemmeside. Det er meget simpelt at gøre det, og det tager ikke ret lang tid.
Videoerne kan være af alt muligt, du har oplevet, og som du gerne vil dele med aarhusianerne. Det kan være, du er i Aros og kigger ud over byen og filmer, det kan være fra din hverdag i Aarhus, hvis du er ude at se en basketkamp, en tur i Tivoli Friheden eller noget helt andet. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad vi får af videoer i fremtiden.