Alkoholmisbrugere skal spottes tidligere

Han kunne drikke op til syv liter rødvin om dagen, da det stod værst til. Og så var det endda kun om aftenen, at den nu 62-årige Kurt Kyed lod sig beruse af store mængder alkohol. Drak og drak, så angsten og selvmordstankerne kunne forsvinde i tågerne.
Når han vågnede om morgenen, var han stadig fuld. Og ude af stand til at indse, hvor skidt han havde det. Kunne lige akkurat passe sit arbejde, men når han kom hjem, blev flaskerne igen sat på bordet, så rusen kunne vende tilbage.
"I virkeligheden kunne jeg ikke lide rusen. Og det er svært at forklare, hvorfor jeg så søgte den. Men jeg kunne bare ikke lade være med at drikke. Det var en besættelse og et helvede uden sidestykke," siger Kurt Kyed, der først blev ædru som 47-årig efter et langt liv som alkoholiker.
I gennemsnit går der 10 år, før en alkoholiker kommer i behandling. Derfor samarbejder 20 praktiserende læger i Aarhus nu med kommunens Alkoholbehandling for at spotte misbrugerne noget tidligere.
Det sker ved, at lægerne spørger ind til patienternes alkoholvaner i lighed med de samtaler, der handler om rygning.
Patienter med et misbrug bliver tilbudt en gratis samtale med Alkoholbehandlingen. Derefter kan de anonymt fortsætte i gratis ambulant behandling, så de dermed stadig kan passe et arbejde.

Risiko for snyd

Kurt Kyed er positiv over for det nye samarbejde, men samtidig advarer han om, at det er muligt at pynte på sandheden.
"Jeg ville sikkert have svaret lægen, at jeg drak ét til to glas vin om dagen. Jeg ville ikke sige syv liter, fordi jeg skammede mig over det. Det tror jeg gælder alle, der er i den situation. Men det vil altid være et gode, at lægen nævner alkohol som et eventuelt problem," siger Kurt Kyed, som også mener, at familie og arbejdskolleger skal turde at konfrontere en alkoholmisbruger.
Jette Skive (DF), der er rådmand for kommunens Sundhed og Omsorg bekræfter, at det er let for en alkoholmisbruger at skjule sit reelle forbrug over for en praktiserende læge. Alligevel kalder hun samarbejdet for spændende.
"I modsætning til rygning, som folk ikke har noget imod at blive spurgt ind til, er det mere problematisk at spørge ind til alkoholvaner, for mange vil nok sige, at de ikke har et problem. Jeg går dog ud fra, at lægerne er så erfarne og rutinerede, at de kan gennemskue, når folk ikke svarer ærligt," siger Jette Skive og fortsætter:
"Men lad os nu skubbe samarbejdet i gang, tage JA-hatten på og være positive. Jeg er glad for, at vi har fået de praktiserende læger med på det her beat. Og jeg forventer, at der kommer noget godt ud af samarbejdet for den enkelte borger," siger Jette Skive.

Ingen alkohol

For Kurt Kyed, der i dag arbejder i Socialpsykiatrien for udsatte voksne i Nørre Allé, blev misbruget for meget. Han erkendte som 47-årig sit problem, efter at han i godt et år havde ført lange telefonsamtaler om emnet med sin bror, som dengang ligeledes var alkoholmisbruger.
"Da Jeg stoppede med at drikke, havde jeg voldsomme abstinenser. Men det var ikke det største problem. Det var det psykiske. Lige så snart man stopper med at beruse sig, kommer der følelser, som man har lagt låg på i årevis. De vælter bare frem," siger Kurt Kyed og fortsætter:
"Jeg gik til møder hos AA (Anonyme Alkoholikere, red.), men efter et stykke tid fyldte selvmordstankerne meget. Jeg indså, at det ville være svært for mig at holde mig ædru, så jeg bad om at komme i behandling. Og så fik jeg langt om længe hjælp," siger Kurt Kyed.