Fortsæt til indhold

Elendigt værktøj slukkede interessen for at dreje i træ

Ole Juhl Nielsen kom i gang med at dreje takket være godt udstyr

Samfund
Anette Bonde

Ole Juhl Nielsen har lært, hvad ordentligt værktøj kan gøre. Han prøvede at dreje i træ for 40 år siden.

“Men det var på en dårlig drejebænk og med elendigt værktøj. Derfor har det ligget i mølposen gennem årene.”

Da han gik på efterløn, genoptog han trædrejeriet igen, nu med en ny drejebænk og godt værktøj. Og det gik så hen og blev hans passion.

“Jeg er meget begejstret for at finde og udforske de muligheder, forskellige træsorter giver.”

Læs også: Kirial Messe: Det er forår og Kirial kalder til messe

Han tager et udvalg af sine ting med til Kirial Messen. Det er skåle og fade i forskellige størrelser og træsorter, lysestager og vaser, kuglepenne, pencil til papirknive, trykpenne til Ipad, penlight, barberskraber og kost, vinpropper, snemænd og juletræer, salt- og peberkværne og honningkrukker.

Tovholder på trædrejehold

Ole Juhl Nielsen har altid arbejdet med træ, fortæller han. Det har været såvel reparationer, nybyggeri og træfældning.
Efter at trædrejeriet havde været lagt på hylden i en årrække, startede han op igen med et kursus for at lære teknikkerne og finde ud af, hvilken bænk og hvilke drejejern, han skulle ud og investere i.

Nu er han tovholder på tre drejehold for efterlønnere og pensionister på det nye aktivitetscenter Kernehuset i Ebeltoft. Sideløbende går han selv til åbent værksted og drejer også hjemme i sit eget værksted.

Læs også: Kirial Messe: Vil du vinde en maler for en dag

Læs også: Kirial Messe: Livlig Aroma over Kirial

Læs også: Kirial Messe: Djursland Isolering isolerer med gammelt avispapir