Lørdagsbilletterne er udsolgt
Så er det slut med endagsbilletter til lørdag på Northside.
Det er blandt andet navne som Jamie xx, Beach House, Wilco og Sigur Rós, der optræder på festivalen lørdag.
"Det er et meget stærkt lørdagsprogram i år, så jeg kan sagtens forstå, at folk gerne vil ud og opleve Northside og alle de spændende navne. Men vi tager aldrig for givet, at der vil blive udsolgt, så det er altid en dejlig fornemmelse, når det alligevel sker. Og skulle man være gået forgæves efter lørdagsbilletter, så kan jeg anbefale, at man køber en partoutbillet i stedet, så man også kan få set Beck, Duran Duran, Iggy Pop, Lukas Graham, The Chemical Brothers og alle de andre vilde navne, der spiller i år," siger talsmand for Northside, John Fogde i en pressemeddelelse.
Northside har kunnet melde alt udsolgt de seneste tre år i træk.
Det er endnu ikke helt slut med offentliggørelserne, og at de sidste fire navne til årets program vil blive offentliggjort tirsdag 5.april kl. 10.
Indtil videre ser programmet sådan ud:
Line-up for NorthSide 2016: Alex Vargas, Av Av Av, Beach House, Beck, Bernhoft, Bloc Party, Blossoms, C Duncan, Caribou, The Chemical Brothers, Coasts, Damien Rice, Deftones, Den Sorte Skole, Digitalism, Duran Duran, Flume, Iggy Pop, Jake Bugg, Jamie Lawson, Jamie xx, Lukas Graham, Malk de Koijn, Marvelous Mosell, The Minds of 99, Phlake, Puscifer, Samm Henshaw, Scarlet Pleasure, Sigur Rós, Ukendt Kunstner, Unknown Mortal Orchestra, Velvet Volume, Wilco, Wolf Parade, Yeasayer og Yelawolf.
Northside 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni.
/LNB