Favrskov Køkkencenter løb med førsteprisen
Tvis-køkkener ligger spredt i hele landet. Endda på Færøerne. Og i Hammel
Der findes 22 forretninger, der sælges Tvis-køkkener. Nu er den bedste blevet kåret. Den hedder Favrskov Køkkencenter og ligger i Hammel.
Indehaveren Finn Kristiansen er stolt af sit diplom og mindst begrundelsen. Ӂrets Tvis-butik. Initiativrig, vedholdende og loyal.
Det er da også en kendsgerning, at selv om der ligger mange køkkenforretninger ind ad Viborgvej, så går salget godt i Hammel: ”De vælger os på grund af vores service og på grund af vores produkter,” mener Finn Kristiansen, som også tror, at det spiller ind, at det er den samme konsulent der er med fra idé til aflevering.
Penge mellem hænderne
Finn fortæller, at salget af køkkener og badeværelser er voksende, og at priserne også er det.
”Krisen ser ud til at være svækket. Folk har penge mellem hænderne igen, så mange vil have nyt køkken, og stenbordplader er i vælten,” lyder vurderingen.
Favrskov Køkkencenter arbejder i øvrigt sammen med flere lokale håndværkere, så der kan laves totalløsninger. Det gælder for eksempel gulv, gulvvarme, lofter, fliser og klinker, el-arbejde og maling.