Citybois svarer på spørgsmål fra fans
Lokalavisen samlede spørgsmål sammen blandt de ventende piger foran Forbrændingen. Få svarene her
Da Albertslund Posten fredag mødte Citybois, alias Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov, til et interview kort før koncerten i Forbrændingen, var det med spørgsmål fra deres fans.
Avisens udsendte var inden da gået rundt mellem de mange ventende piger og samlespørgsmål sammen. Der var rigtigt mange gode, vi fik ikke plads til alle, men her følger et udpluk - og drengenes svar.
"Det der med sjove ord og navne, hvordan fandt I på det?"
"Det stammer helt tilbage fra før vi var Citybois. Det har altid ligesom været en ting mellem os og vores vennekreds, nogle ord vi havde. Der kom flere og flere ord i vennekredsen. Gennem medierne er de så blevet kendte ord."
"Hvordan ser drømmepigen ud? Blondine eller brunette?"
Thor: "Har hun et Sødt smil, så er jeg solgt. Jeg går ikke så meget op i, om hun er blondine eller brunette."
Anthon: "Jeg er nok mest til brunetter. Men er hun blondine, og har søde øjne og et sødt smil, og er hun sød hele tiden, så ”go for it”!"
"Er det ikke mærkeligt at være berømt lige pludselig?"
Anthon: "Det er stadig ikke gået helt op for mig. Der er ikke gået så lang tid, det var kun for lidt over et år siden, så det at være berømt det er lidt mærkeligt."
Thor: "Vi føler os stadig som ”upcoming”, men så kommer nogle fans pludselig og græder og vil kysse."
"Er det hårdt at være på turné?"
"Ja, men hårdt på en anden måde. Man er på på en anden måde. Det er jo ikke fysisk hårdt. Man skal smil, og hilse og give autografer. Men Vi elsker det jo. Vi er ved slutningen nu. Man er lidt mere træt nu. Vi tager et job af gangen. Det kommer lidt nemmere nu."
"Hvad er jeres indtryk af Forbrændingen?"
"Der er noget fedt lys, og en fed lyd. der er hyggeligt her, med hængekøje bag scenen. Andre kunstnere har også et godt indtryk, vi føler os godt tilpas."
"Beskriv jeres fans med tre ord."
Anthon: "Dedikerede. Loyale. Aggressive! Men aggressive på en god måde!"
Thor: "Aggressive - hmm..."
Anthon: "OK, så find på et andet ord."
Thor: "Støttende!"
Anthon: "Ja, støttende!"
Flere har sovet foran Forbrændingen, selv om de fik at vide det var en dårlig idé. Hvordan har I det med det?"
"De er rebelske. Og det med rebelskhed er så fedt. Men selvfølgelig skal man være rebelsk på en god måde. Og hey, også huske at gøre hvad de voksne siger!"