Fortsæt til indhold

Flugt fra politiet endte i Dronningesgade

Samfund
Annette Schmidt

Lørdag klokken 19.43 måtte politiet køre efter en Opel Vectra i Fredericia, der ikke ville standse, da politiet bad om det.
Ifølge poltiet kørte bilen ad Oldenborggade og ned i bunden af Dronningensgade, hvor den flygtende bil ikke kunne komme videre.
Passageren i bilen, en 17-årig dreng fra Odense, stak af fra stedet til fods, men blev anholdt kort efter.
Føreren, der blev anholdt på stedet, er en 24-årig mand fra Fredericia.
Det viste sig, at årsagen til flugten var, at den 24-årige var påvirket af euforiserende stoffer. De blev derudover fundet i besiddelse af små mængder hash.
De er begge blevet afhørt og løsladt igen.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi her til morgen.