Fortsæt til indhold

Webapotek i Hadsten leverer til butikker

Samfund
Erling Baastrup

Webapoteket, Danmarks største online-apotek med base i Hadsten, har netop indgået et samarbejde med Dansk Supermarked. Bilkas, Nettos og føtex` kunder får nu en vej fra forretningernes egne hjemmesider ind i Webapoteket. Her kan de med et par klik købe både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og en lang række sundheds- og skønhedsprodukter, som de efterfølgende kan hente i Dansk Supermarkeds butikker.

220.000 besøgende

Lars Persson lancerede Webapoteket i 2011, og i dag besøger 220.000 danskere hver måned Webapoteket med 11 fuldtidsansatte. Apotekeren fra Hadsten er overbevist om, at danskerne i hastigt stigende grad vil købe medicin online, og han tror på, at den udvikling vil blive yderligere forstærket af samarbejdet med Dansk Supermarked.
”Det samlede apotekermarked udgør i dag 12 milliarder kroner, og jeg er ikke i tvivl om, at Webapoteket vil få en stigende del af markedet, fordi vi møder kunderne i øjenhøjde og tilbyder fuld diskretion,”