Borggade slår revner

“Der er jo sket det, vi frygtede. Og dét, vi sagde, ville ske. Om det har været en forkert vurdering, kommunen har lavet, eller om den har været for overfladisk, kan jeg ikke sige. Men forkert har den i hvert fald været.”
Ordene kommer fra Mogens Wohlert, som er formand i Fællesrådet for Latinerkvarteret, Ø-gadekvarteret og Nørre Stenbro.
Et fællesråd, som netop er stiftet i forbindelse med den strid, som har hersket om byggeriet på den gamle maskinmesterskoles grund i Borggade.
En af ankerne var nemlig, at jordforholdene ikke kunne bære så stort et byggeri, hvilket både bygherrer og Aarhus Kommune har afvist.
I december måned sagde Jon Herkert, som er projektleder for byggeriet ved NRE, følgende:
“Vi forsøger virkelig at klare byggeriet så skånsomt som muligt, men folk kan ikke undgå at opdage, at vi er i gang. Det er et stort projekt i et trangt kvarter.”
Han fik i hvert fald ret i, at byggeriet nok ikke er gået nogens næse forbi.
I dag slår nabohusene revner og asfalten i den efterhånden meget medtagede Borggade er fuld af store sprækker.
Derudover har flere naboer fået deres ejendom oversvømmet af kloakvand i flere omgange, ligesom at kloakken har været fyldt op med beton ved en fejltagelse.
Der arbejdes udenfor de aftalte tidsrum, store, tunge lastbiler fylder op i gaderne, og store støvskyer trækker ind over kvarteret.
Ligeledes melder flere af nabobutikkerne ud, at de er decideret lukningstruede som følge af generne for byggeriet, og listen forsætter.

Oversvømmet tre gange

I sin tomme restaurant, 'Passione', sidder Marcello Passalia og er mildest talt misfornøjet.
Tre gange inden for kort tid er hans restaurant blevet oversvømmet af kloakvand som følge af byggeriet, og han har måttet kassere store dele af sit varelager, sit køkkenudstyr og sit inventar.
“Det er en restaurant, jeg driver. Jeg har fødevarer, så det går jo slet ikke, det her. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det er virkelig respektløst,” siger Marcello Passalia, mens han viser videoer af sin oversvømmede butik frem på mobiltelefonen.
“Jeg har måttet aflyse rigtig mange events i min butik, og jeg mister virkelig megen omsætning,” tilføjer han.
Restauratøren anslår, at byggeriet indtil videre har kostet ham 750.000 kroner i ødelagt inventar og tabt omsætning.
“Jeg har ikke noget imod byggeriet, og jeg forstår godt, de skal arbejde, men bygherrerne skal jo ikke tjene penge på bekostning af, at vi må lukke. Jeg har mistet virkelig mange kunder, prøv bare at se,” siger han og gestikulerer rundt i de tomme lokaler.
“Her plejer at være fyldt,” siger han, inden han finder fotos frem på telefonen, hvor fortovet og vejen ud for hans restaurant er i mere eller mindre horribel forfatning eller fuld af byggematerialer, maskiner eller containere.
“Bygherrerne mangler ikke penge, så jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har været ude og tage en dialog med os naboer, så vi havde kunnet finde en god løsning, hvor vi alle har kunnet være her,” siger han og tilføjer:
“Men det er kommunens skyld. De skulle aldrig have solgt grunden til det projekt.”

Revner og støjplager

Per Engbirk, som følgere af føljetonen om Borggade også vil kunne huske for sin store modstand mod byggeriet, fremviser de store sprækker, som er dukket op i hans bygning.
“Jeg havde heldigvis fået et uvildigt ingeniørfirma til at affotografere alle lejlighederne, inden byggeriet gik i gang, for jeg vidste godt, at der ville komme problemer. Det er jeg rigtig glad for i dag, og det var penge givet godt ud,” siger Per Engbirk og tilføjer med en hovedrysten:
“De har simpelthen ikke undersøgt forholdene godt nok. Tænk, hvis de havde fået lov til at lave parkeringsanlæg i to etager?...”
Per Engbirk kan også berette om klager fra sine lejere.
“Beboerne i opgangene har klaget til mig. Flere af dem har små børn, og der er mange gange blevet arbejdet til klokken 19.30 og i weekenderne, så børnene ikke har kunnet komme ud i barnevogn,” fortæller han.

Tvivl om undersøgelser

Mogens Wohlert mener, kommunen står med en stor del af ansvaret i sagen, som han kalder speget.
“Kommunen havde ellers i den endelige lokalplan 988 krævet, at der blev foretaget supplerende undersøgelser, inden byggeriet kunne gå igang. Jeg tvivler på, at det er sket. I forbindelse med selve byggesagsbehandlingen ville man lave en vurdering af, om byggeriet ville påvirke omgivelserne og miljøet - en såkaldt VVM-screening. Det er formentlig ikke sket. Det vil jeg selvfølgelig undersøge nærmere. For os i fællesrådet virker det som om, at kommunen tager mere hensyn til udefrakommende ejendomsinvestorer end dens egne borgere i Midtbyen,” siger fællesrådsformanden.
Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), henviser Lokalavisen til embedsværket, da vi forsøger at få en kommentar til problemerne med jordbunden.
“Vi standsede byggeriet den anden dag, fordi der var problemer med jordbunden. Da man har presset spunsplader ned, er man stødt på hårde jordlag eller sten, som har presset jorden op. Inden de forsætter, skal de have lavet en ny geoteknisk undersøgelse,” siger Jan Olesen der er Faglig Leder i kommunens afdeling for byggeri.
Han afviser samtidig, at problemerne med undergrunden kunne have været undgået med yderligere undersøgelser:
“Det her er ikke noget, man kan undersøge sig ud af. Der er en risiko, og det vil der altid være. Man kan ikke sikre sig 100 procent, når vi har med naturen at gøre. Vi har vurderet, at vi inden byggetilladelse har modtaget den nødvendige geotekniske vurdering af jordbundsforholdene.”