Stor fest med kendte navne i den nye hal
Søften Eventforening lægger stærkt ud på med program for den første fest
En ny forening har set dagens lys i Søften. Navnet er Søften Eventforening, og foreningen er allerede i luften med det første arrangement, som løber af stablen 28. maj i den nye hal i Søften, Søften Kultur- og Idrætscenter.
Foreningen har lavet ”Söftbox”, som er en festaften med mad, drikke og musik i form af de to bands Le Freak og TENNIS og DJ Mads Laumann.
TV: SKIC BLEV INDVIET MED FULD MUSIK
Undertryk af lyst
”Vi er ganske enkelt seks mennesker, som igennem et stykke tid har følt, at der blandt folk i byen har været et undertryk af lyst til at komme ud at feste i fællesskab. Med den nye hal er der nu mulighed for det. Vi glæder os”, siger foreningens formand, Morten Lübker,
”Vi er ikke i tvivl om, at det bliver en succes, og ambitionen er, at vi fremover kan lave arrangementer af forskellig karakter i byen. Og så er det er vigtigt for os, at understrege at et evt. overskud vil tilfalde foreninger og klubber i Søften – vi har et ønske om at være en del af kulturlivet i byen fremover, så et klart mål er, at vi gennem vores arrangementer bidrager kontant til de lokale foreninger,” siger Lübker.
Billetter til aftenen er til salg nu på enkelbillet.dk.
Man kan læse meget mere om aftenen og eventet på Söftbox' side på Facebook.