"Følelser – det er det, teatret kan"

Før havde han kun hørt om hende.
I dag er instruktøren Peter Langdal fan af den britiske forfatter Jane Austen.
"Hendes bøger har aldrig ligget på mit natbord. Jeg regnede det mere for damelitteratur," griner han.
I de seneste uger har han arbejdet med at omsætte en af Austens mest kendte romaner, ”Fornuft og følelse”, til en teaterforestilling sammen med sin kone, dramatikeren Maj-Britt Soley Langdal, scenografen Karin Betz og musikeren August Rosenbaum – samt 17 skuespillere og endnu en musiker, cellisten Josefine Opsahl.
"Nu har jeg virkelig sat mig ind i ”Fornuft og følelse”, også fordi det er Maj-Britt, der har dramatiseret den. Hold da op, der er jo bid i den. Og så megen substans. Jeg har fået at vide, at hun i England er lige så kendt som Shakespeare, og det kan jeg godt forstå. Hun skriver fantastisk," siger han.
"Jeg har drømt om at arbejde med sådan en romantisk fortælling, hvor det er kærlighed og de rene følelser, der gælder. Følelser – det er det, teater kan. Det er der behov for i dette mandssamfund, der er præget så meget af konkurrencementalitet, at man ser på, om ens kærlighedsliv nu også er rentabelt."

17 skuespillere plus musik

Han forklarer, at han har valgt at give den tredje søster, den unge Margaret, en fremtrædende rolle for ikke bare at have hjernen og hjertet, men også kroppen med.
"Hun udtrykker sig meget kropsligt, og på den måde sætter vi personerne i relief til hinanden," siger han, der er temmelig duperet over at have 17 skuespillere at arbejde med samt to musikere, der er med på scenen.
"Det er flere, end jeg havde til ”King Lear” på Det Kongelige i København. Det var der ikke råd til. Det er lidt kaos at arbejde med så mange, men sikke muligheder, det giver på scenen. Det er fantastisk at arbejde med."
Nok er sproget opdateret i denne nye version af den 200 år gamle roman, men scenografen Karin Betz har skabt nogle overdådige 1800talskostumer til både skuespillere og musikere.
Nede ved scenen spankulerer skuespilleren Anders Baggesen rundt i et af dem, klædt ud til dagens fotografering.
"Man går lidt anderledes, når man får sådan noget tøj på," siger han, ranker ryggen og nikker nådigt.
Peter Langdal klarer sig med blå jeans og hvid skjorte. Det er hans debut på Aarhus Teater. Han kommer gerne igen, siger han.
"Folk kigger altså hinanden i øjnene i lidt længere tid her i byen end i København. Aarhus Teater – det er stort og alligevel så lille. Det er en fryd at være her."