Fortsæt til indhold

Håndværker, ja - men kan du også markedsføre

Norddjurs Kommune inviterer til markedsføringstræf

Samfund
Arkiv

”Jeg er en dygtig håndværker, men jeg er ikke ekspert i markedsføring,” siger Jan Lindgaard Nielsen, der er indehaver af virksomheden Lindgaard Nielsen Tømrer- og Byggefirma i Grenaa. Derfor har han tilmeldt sig et markedsføringsmøde, som Norddjurs Kommune inviterer norddjurske virksomheder til mandag 9. maj klokken 14.30 til 17.30 på Kystvejens Konferencecenter i Grenaa.

Meningen med mødet er at udveksle ideer og erfaringer, der kan fremme fokus på den gode erhvervshistorie. For eksempel opfordres virksomhederne til at arbejde sammen om at synliggøre virksomhederne og til at markedsføre kommunen som et attraktivt erhvervsområde.

Netværk af håndværkere

Jan Lindgaard Nielsen meldte for tre år siden sit firma til Energihåndværkerne Djursland - et netværk af håndværkere på Djursland.

“Det samarbejde har været en succes og kører fortsat, så jeg tror på, at der kan være en stor synergieffekt ved samarbejde mellem virksomheder på tværs af faggrænser”.