Filmgalla som i Hollywood
Glitter, stjernestøv og priser, da HF i Skanderborg fejrede bedste film og bedste biografplakat efter direkte afstemning
I de sidste to måneder har en gruppe kreative elever knoklet intenst på HF Skanderborg.
Det er elever på Mediefag, som har arbejdet med at færdiggøre deres eksamensfilm til årets filmgalla.
Mediefag har i år haft stærkt følgeskab af design, der har lavet filmplakater til alle film.
Forleden var der således stor gallapremiere, hvor alle film og plakater blev vist.
Maria Bach Andersen og Zascha Birkholm fra 1.HF, der var aftenens værter, ledte sikkert og velforberedte publikum gennem aftenens fest.
Her blev vist filmproduktioner og designplakater, og alle gæster stemte online på bedste og modigste film.
En af holdets stærke tekniske elever stod bag afviklingen af teknik, nemlig Seline Gade Nielsen.
Både mediefag og design skal bruge deres film og plakater til eksamen.