Fortsæt til indhold

Boghus i Lystrup ser dagens lys

Nyt hus i Lystrup giver borgere mulighed for at bytte bøger i det fri

Samfund
Af Kim Skovrup Andersen

Forleden blev Lystrups nye boghus taget i brug i den sydlige del af området mellem Indelukket og Hovmarken.
Der mødte 25-30 mennesker op, en del med bøger under armen parat til at bytte.
Et boghus er nemlig et lille hus, hvor man kan bytte bøger ud fra princippet: Tag en bog og læg en bog.
På den måde kan andre få gavn af de bøger, der samler støv på ens egen reol.

Ikke kun bogbytte

Det særlig ved Lystrups boghus er, at man også kan bytte frø og planter, man har i overskud. Boghuset indgår nemlig i Projekt 'Vild med vilje/Lystrup', der er et projekt som Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om.
Læs mere om projeketet på: www.vildmedvilje.dk/lystrup