Fortsæt til indhold

Flere madboder på gaden i Aarhus

Samfund
Arkiv

Går du rundt med en drøm om at sælge mexicanske tacos eller hjemmelavede svenske kødboller fra ladet af egen vogn i Aarhus?

Så er muligheden der nu. Aarhus Kommune udvider nu en eksisterende forsøgsordning for ladcykler, kaffeknallerter og lignende til også at inkludere større salgsenheder. Forsøget løber til og med kulturhovedstadsåret 2017.
"På grund af stor efterspørgsel i 2016 har vi besluttet både at udvide og forlænge ordningen. Vi har ladet os inspirere af andre byer rundt om i verden, hvor food trucks giver et løft til bylivet og supplerer de eksisterende forretninger. Vi er spændte på at se, hvad mobilt gadesalg kan tilføre Aarhus," siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.
/LNB