DR-Drama, kig til Fredensvang!

AGF har altid været spændingens mester, og handlingen på Fredensvang er langt mere interessant end de fleste tv-serier.
Og man kan aldrig skifte kanal, selv om fristelsen til tider er stor.
Plot-twistene hos Byens Hold har altid været gode, men de udmærker sig virkelig i år.

Den hurtige et-to-finte med at bytte den ene mestertræner ud med den anden var der ikke mange, der havde luret på forhånd.
Eller at man ikke kan finde ud af at forlænge med holdets vigtigste spiller, synes jeg også er godt fundet på.
Det var dog på vippen til at blive for langt ude, da man gav ham evner som Rain Man på casinoet.

'De Hvii'e' har også altid været mestre i interessante karakterer, som udfordrer vores gængse forestillinger om helte og skurke.
Her kunne lejesvendene i DR-Drama virkelig lære noget om at undgå de to-dimensionelle karakterer, de propaganderer ud over dansken hver søndag.

AGF's hovedpersoner kan sagtens have en brist eller to, om så det gælder lidt kort lunte, et drys ludomani hér og dér, måske lidt rapseri eller decideret svindel, og stadig have en helterolle - Herregud, det går nok.
Selv den fortabte søn, som forlod den synkende skude i sin tid for at være på den konkurrerende kanal, skal da være så velkommen.
Det kaldes nuancer og mangfoldighed, og det skulle være så sundt.
Vi vil dog aldrig vide, om hovedpersonerne ville være med i hele serien, for AGF har samme forhold til sine hovedpersoner, som forfatteren til 'Game of Thrones' har til sine.
Man kan sammenligne føljetonen om AGF med Rocky-filmene, der ikke havde været meget ved, hvis han havde vundet i første runde.
At vi nærmer os at have gået 12 hårde runder mod Ivan Drago, gør bare vores kommende knockoutsejr endnu sødere.
Fodbold og fiktion er i miraklernes univers, så jeg har naturligvis kæmpe forhåbninger - og Champions League i 2017 vil da være en gentænkning af de større til kulturbyen, så Kåsså De Hvii'e!!!