Fortsæt til indhold

Medalje-regn til Højbjerg Badminton Klub ved DM

Samfund
Arkiv

To gange guld og en omgang bronze. Højbjerg Badminton Klub tog for sig af medaljerne ved danmarksmesterskaberne for hold.
Holdene i U11 og U13 genvandt begge deres mesterskaber fra sidste år, mens U15-holdet vekslede sidste års plads udenfor medaljerækken med en tredjeplads.
“At klare sig godt til DM for hold kræver en god bredde. Det er ikke nok bare at have et par enkelte gode spillere. Derfor har alle vores cirka 200 ungdomsspillere en stor aktie i det flotte resultat, ved at være med til at skabe et træningsmiljø, som giver os Danmarks bedste bredde. Det er sin sag at skulle ud at forsvare hele to DM-titler. Jeg er dybt imponeret over, at vores U11'ere og U13'ere står for presset og spiller guldmedaljerne hjem. Mindst ligeså imponerende er den fremgang, U15'erne viser ved at kæmpe sig til en fantastisk bronzemedalje,” siger sportschef Michael Kjeldsen i en pressemeddelelse.
/CSJ