Grace Jones kommer til Horsens og giver koncert på Fængslet
Grace Jones kommer til Danmark og giver koncert på Fængslet i Horsens torsdag den 26. maj.
Den nu 67-årige sangerinde var et stort navn i firserne med sange som 'Slave to The Rhytm', og hun var med i James Bond-filmen 'A View to a kill'.
"Grace Jones er et af de få ikoner, som stadig mangler at spille i Horsens. Jeg har fået fantastisk feedback fra folk, der har oplevet hende. Derfor er vi gået 'all in' på at få fat i hende, og da hun ikke er på turné, har vi lokket hende ind til en 'one off'-koncert, hvor hun bliver fløjet ind kun for at give denne ene optræden op af fængslets mure. Derfor tror jeg også på en unik oplevelse," siger koncertarrangør Frank Panduro på Horsens & Friends' hjemmeside.
Billetsalget på billetlugen.dk begynder den 18. april.