23 hold vil med
“Vi plejer at miste to-tre spillere i hver kamp på grund af småskader og til sidste kamp røg der et par stykker,” siger velgørenhedsdirektør, Simon Schølin, der har en anelse 'velgørende panderynker' op til lørdagens rekordforsøg på Rønbæk Stadion.
Her er der 20 hold, der skal spille fodbold, hver 25 minutter mod et forstærket HOG-hold, der spiller ti timer i streg. Alt sammen i velgørenhedens tegn. Og der er endda venteliste for at spille imod dem.
“Og så er Morten Bang tilmed lettere skadesramt med en hævet ankel. Han har jo lovet at spille samtlige ti timer,” men vi satset på, at det går,” smiler Simon Schølin, der tilmed har samlet en del kendisser til at forstærke sit hold.
Kig forbi fodbold-eventen
Fodbold-eventen er arrangeret af Danmarks mest velgørende fodboldhold, og der samles ind til polio-vacciner gennem UNICEF.
HOG's trup skal spille ti timer i træk, fra klokken 10.00 til 20.00 denne lørdag.
Det koster 25 kroner på Rønbæk Stadion, og der er præmier og gaver for over 50.000 kroner, samt mulighed for at få stillet tørsten og sulten, mens spillerne dyster på grønsværen.
FavrskovPosten stiller også med et hold og er klar til at donere alt det, spillerne har samlet ind, og takket være Simon Schølins indsats med at skaffe trøjer, og Løbeshop.dk, der står som sponsor på trøjerne, så er der indsamlet en del til velgørenhed allerede nu.