Fortsæt til indhold

Unge laver musikfestival for unge

Formålet er at styrke sammenholdet mellem unge i Aarhus’ midtby

Samfund
Arkiv

'Læssøe på plænen' er navnet på en ny musikfestival, som løber af stablen 20. maj.
Det er afgangsklassen på Læssøesgade Skole, som har skruet festivalen sammen i forbindelse med en aktuel projektopgave. Formålet er at styrke sammenholdet mellem unge i Aarhus' midtby.
Til arrangementet kan man opleve et udsnit af de mange bands, som talentfulde og entusiastiske unge i midtbyen er engagerede i.

Kalle og Hasan Shah

Hovednavnene på dagen er dog Kalle fra Ramasjang og Hasan Shah, som står bag hittet 'Tyveri'.
Derudover vil Amanda Bøg, tidligere elev på skolen, levere sine singer-song-writer sange. Ligesom musik-valgfagsholdet fra Læssøesgades Skole vil spille til festivalen.
Selvom et af dagens væsentligste formål er at skabe sammenhold mellem midtbyens unge vil 'Læssøe på plænen' også være åben for andre skoleelever med deres lærere.
Derfor er andre udskolingsklasser i Aarhus Kommune inviteret.
'Læssøe på plænen' er støttet af lokale erhvervsdrivende, Børn og Unge-byrådet samt Kulturby 2017.
Et eventuelt overskud fra festivalen går til Dansk Flygtningehjælp og til næste års valgfagshold.
/CSJ