Tranbjerg-forfatteren Ketty Christensen debuterer med roman
Arkiv
'Og det er al den jord jeg har'. Sådan lyder titlen på den roman, som Ketty Christensen fra Tranbjerg netop er debuteret med.
Hun har skrevet bogen, da hun “synes der mangler en stemme fra den sorte muld,” som hun beskriver det i en pressemeddelelse.
Romanen er en skildring af brydningstiden fra 1950'ernes landbrugsdrift til den stadig større effektivisering og udnyttelse af jorden i dag.
Ketty Christensen stammer fra en gård i Himmerland. Hun er uddannet socionom og har i en årrække arbejdet inden for det offentlige.
Romanen er udkommet på Forlaget Mellemgaard og er på 220 sider. Den koster 199,95 kroner.