Fortsæt til indhold

Forældres deltagelse styrker børns læseevner

En ny undersøgelse viser, at børns læseevner forbedres, når forældre inddrages

Samfund
Arkiv

Børns læsevner forbedres, når forældre deltager i læsningen. Det viser en undersøgelse foretaget af projektgruppen READ, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College. Projektet READ har omfattet cirka 1.500 aarhusianske elever i 2. og 3. klasse og
har haft til formål at få børn og forældre til at læse mere sammen i hjemmet, hvor der især har været positive resultater for elever med forældre, der opfatter børnenes læseevner som fastlåste. Men også børn med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet en stor fremgang. Resultaterne viser, at elever efter to måneder har oplevet en fremgang i, hvad der svarer til fire måneders fremgang i læseevnerne. Der lægges i vejledningen til forældrene stor vægt på, at forældrene ikke skal fokusere på resultatet af læsningen, men mere på at motivere og rose børnene for deres indsats, oplyser READ i en pressemeddelelse.