Fortsæt til indhold

Miljøstationer er blevet overflødige

Samfund
Arkiv

Horsens Kommune fjerner i løbet af de næste uger omkring halvdelen af sine miljøstationer. Affaldsordningen, med sortering af papir og emballager hjemme ved husstandene, er nu så godt kørt ind, at der ikke længere er det samme behov for miljøstationerne, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Tidligere var det miljøstationerne og genbrugspladserne, der trak læsset med indsamling af papir og emballager. Nu indsamles 85 procent af papiret og 82 procent af emballagerne til genanvendelse i den nye ordning.
I Horsens midtby vil der fortsat være miljøstationer, indtil ejendommene her også får de nye sorteringsmuligheder.
Borgere med særligt mange aviser eller emballage henvises til at benytte genbrugspladserne eller henvende sig til Affald og Trafik og høre om mulighederne for at få større beholdere.
På horsens.dk kan man se et kort over, hvor de miljøstationer, der indtil videre bevares, er placeret.