Fortsæt til indhold

Nu er der billetter i løssalg

Samfund
Lotte Gyldenvang

Gnags, Christopher & Nabiha, Status Quo, Kim Larsen og Krebs & Falch.
Det er de kunstnere, der giver i alt fem koncerter, som spilles i Lunden i Horsens i løbet af juni og august.
Med 150 billetter til hver af de fem koncerter går Rock i Lunden nu i løssalg. Det meddeler Rock i Lunden i en pressemeddelelse.

Dermed følger Horsens & Friends og Musikforeningen Eigils, der er arrangører af Rock i Lunden, traditionerne fra tidligere år, hvor der også er blevet solgt et begrænset antal billetter til de enkelte koncerter.

Prisen bliver 250 kroner plus gebyr. Så det vil, påpeger arrangørerne, stadig være en stor fordel at købe partoutbilletten til alle de fem koncerter, som kan erhverves for 750 kroner.