Fortsæt til indhold

Trailløb i ukendt land ved Frijsenborg for 50 heldige

Ekstremløb til Frijsenborg Motion i områder der normalt ikke er frit løb i

Samfund
Arkiv

15 km trail spor omkring Frijsenborg i områder du normalt ikke får lov at færdes i, og hvor kun kronvildt og godsets skytte færdes.
Det er det nyeste samarbejde mellem Frijsenborg og Tikiøb Event, arrangør af Frijsenborg Motion 16. juni.
Områderne vil være Frijsenborg Slot og park, Lystskoven, Frijsendal Bakker, Kragelund, Dødens Dal, Vildsvinereservatet og områderne ved Mark Stigs Kilde.
Cirka 6 kilometer ud af de i alt 15 kilometer vil være egentlig offroad. De resterende 9 kilometer vil blive afviklet på et varieret underlag kombineret af eng, mark, juletræskulturer, skovveje, skovspor, jagtstier og arbejdsspor.

Kun 50 til start.

Indtil videre er trailløbet en gæste-disciplin, og 50 løbere kan få lov til at stille til start, fortæller Jesper Tikiøb, der afvikler trailløbet som forsøg i 2016.
“Vi har allieret os med en erfaren trailløber i forbindelse med planlægning af ruten. Det hele er også gennemgået og skabt i tæt samarbejde med godsets skytte som har den daglige gang i terrænet.”
Frijsenborg Motion afvikles torsdag 16. juni med start og målområde i slotsparken ved Frijsenborg Slot ved Hammel. Der tilbydes 5 km walk, 5 og 10 km løb, 40 og 69 km cykling. Og nu også 15 km trailløb.