Fortsæt til indhold

Grimhøj-moské får nej til dialog om lokalplan

Tidligst til årsskiftet får Grimhøj-moskéen mulighed for at få kommunen til at behandle ønsket om at ændre områdets rammer, så moskéen må huse flere

Samfund
Af Jonas Hvid, JP Aarhus

I øjeblikket må der højst være 150 personer i Grimhøj-moskéens store bedelokale, og det svarer slet ikke til behovet.
Det skrev arkitekten for Fonden for Den Muslimske Sammenslutning, som står bag moskéen på Grimhøjvej 7, i januar til Aarhus Kommunes Center for Byudvikling og Mobilitet og bad derfor om en dialog om en lokalplan for en ny kulturel institution med plads til flere personer.
Men dette ønske har kommunen afvist.
I et svar i slutningen af april skrev planchef Anne Schmidt Andersen, Teknik og Miljø, at ejendommen Grimhøjvej 7 i kommuneplanen er udlagt til erhverv, og at det er et område med mulighed for at placere tung industri. Hun oplyste, at kommunen er ved at revidere kommuneplanen, som kræver et tillæg, hvis Grimhøj-moskéens ønske om flere personer skal muliggøres.
En dialog giver ikke mening Og i og med at det af miljømæssige grunde bliver vanskeligere at planlægge nye arealer til tungere erhverv, må kommunen værne om disse, skrev planchefen.
"På baggrund af ovenstående vil vi ikke kunne anbefale, at kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for den pågældende erhvervsejendom ændres og finder derfor ikke anledning til at imødekomme din anmodning om at indlede en dialog om udarbejdelse af en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg," konkluderede Anne Schmidt Andersen.
Hvorfor ikke gå i dialog med dem?
"Der foregår en dialog helt overordnet om erhvervsområderne i Aarhus Kommune, og så giver det ikke mening at gå i dialog med enkelte ejendomme i forhold til en lokalplan," understreger planchefen.
Hun henviser til, at der er mulighed for at indsende forslag til ændringer af områdets rammer, når forslaget til den nye kommuneplan bliver sendt i høring hen over årsskiftet.
Som tidligere beskrevet i JP Aarhus er lokalplanen nødvendig, da moskéen i oktober fik afslag på sin ansøgning om bl.a., at der må være 740 i mændenes bederum. Ifølge afslaget er der tale om en så væsentlig ændring, at der er behov for en lokalplan, ligesom kommunen har betonet, at personbegrænsningen handler om, at moskéen ligger i et erhvervsområde.

Moské overvejer at klage

Grimhøj-moskéens arkitekt, Preben Rottbøll, konstaterer, at moskéen nu må acceptere højst at kunne samle 150 personer i bedelokalet og ser ingen grund til at klage:
"Nej, det er et klokkeklart afslag."
Oussama El-Saadi, formand for fonden bag Grimhøj-moskéen sagde i marts, at han ville klage over et afslag på en lokalplan og sætte en advokat på sagen. Han oplyser, at moskéen lige har fået svaret og endnu ikke er afklaret omkring, hvorvidt den vil klage over kommunens afvisning af en dialog om en lokalplan.

Kommunen har magten

Formanden understreger, at moskéen vil respektere, at der højst må være 150 i det store bedelokale og evt. vil holde bøn udenfor, hvis for mange møder op.
"Det er kommunen, der har magten," siger Oussama El-Saadi, som mener, at kommunen er under pres, efter at der i medierne har været et stort fokus på Grimhøjmoskéen.
"Vi synes, vi har ret til en lokalplan," understreger Oussama El-Saadi og peger på, at der i nabolaget er blevet givet lov til f.eks. et legeland og et tyrkisk kulturcenter.
Både S og V har tidligere afvist, at en lokalplan for Grimhøjvej 7 kan sammenlignes med den tyrkiske forening på Sintrupvej 53.