Det er Tage, som er død

Efterskrift Der er ingen over. Der er ingen ved siden af. Den største er her ikke mere.

Det kom som et chok for de fleste, da meldingen om Tage Sørensens død indløb tirsdag aften via en meddelelse fra familien. Den store bjørn var gået i evigt hi, og selv om det måske ikke fra naturens side er nogen overraskelse, når man har rundet 100 år, så var det dét bare alligevel.
Ingen havde set det komme, velsagtens heller ikke Tage .

Tage Sørensen havde i hvert fald ikke i sinde at tjekke ud endnu, da denne signatur besøgte ham i hjemmet i Baldursgade for et halvt år siden i forbindelse med et fødselsdagsinterview. Her var det en 100-årig i forrygende form, der bød på kaffe, småkager og utallige anekdoter fra et helt århundrede.

Snakketøjet gik på ham, og han havde fortsat spil i de insisterende blå øjne, som er dem, jeg husker tydeligst fra det timelange interview.

Det var som om, at man i glimt, siddende i stolen overfor ham, kunne se alle de drenge og mænd, som han gennem tiden havde været. Den frygtløse spejderdreng, den skoletrætte teenager og den sorgløse unge mand i Københavns gader. Den forudseende forretningsfører og den viljefaste ægtemand. Familiefaderen og den 100-årige samfundsbeskuer. Det var som lag i et maleri, Vorherre stadig arbejdede på.

Det gør han ikke længere. Penslen er lagt for sidste gang.

Arven fra Tage Sørensen

Det vil være for omfattende at beskrive, hvad Tage Sørensen efterlader sig. Efterlader sin familie. Efterlader Esbjerg.
Arven efter Tage Sørensen kan ikke gøres op i penge, selv om der velsagtens er i overflod af dem. Arven skal findes i de fodaftryk, han har sat. Både i fysisk og i overført forstand.
Virksomhederne Viking, Vestfrost og alle de andre, der skaber tusindvis af arbejdspladser til byen og i verden omkring os.
Vartegnene Mennesket ved Havet og Esbjerg Skibet. De store håndsrækninger til Fanø kunstmuseum, EfB, Fiskeri- og Søfartsmuseet, blodpropsforskningen på Sydvestjysk Sygehus og Game Street Mekka. For blot at nævne nogle få.

Men fyrtårnet Tage Sørensen efterlader sig ikke blot håndgribelige ting, han efterlader også os alle sin personlighed. Med et næsten majestætisk udtryk var Tage Sørensen selve personificeringen af retskaffenhed, retfærdighed og respekt. Han hvilede i sig selv og sin spejderånd. Han var ikke til falds for hurtige penge, smarte hovsaløsninger og alt det, der blot så godt ud udadtil.

Hvad så bagefter?

Havde Tage Sørensen så ingen bump på vejen? Var han ufejlbarlig og usårlig? Selvfølgelig ikke.

Tage havde naturligvis også sine ting at slås med. Fejlslagne forretninger, svigt fra folk, som han stolede på samt en skæbne, der blandt andet betød, at han måtte begrave sin søn Karsten i 1995.

Men Tage fandt alle dage trøst i den kristne tro, der var som et anker for ham. Også når talen faldt på den død, der på et eller andet tidspunkt ville komme. Og som kom tirsdag eftermiddag efter blot en halv dag med dårligdom.

“Det kan ikke undgås, at det (døden, red.) fylder, når man når min alder. Døden er ikke en ting, som jeg er trykket af i det daglige, men det er jo en erkendelse af, at vi alle skal bort en skønne dag. Sådan er det bare, og det må man tage så godt, som man nu kan: Men der er troen jo en trøst. Netop når man nu kommer så højt op i årene, og i sagens natur ikke ved, hvor længe man har tilbage, så er det store spørgsmål jo; Hvad så bagefter?,” som han sagde i fødselsdagsinterviewet.

Bisættes med fuldt honnør

Ja, hvad så bagefter? Det ved kun Vorherre, men for os der fortsat er her, kan vi sige, at Cand. Polit. og direktør Tage Sørensen i dag tirsdag den 24. maj 2016 bliver bisat fra Treenighedskirken.

Det bliver med fuldt honnør, for der er mange, som er Tage tak skyldige og ønsker ham en sikker sidste rejse. Ganske som Tage ville have ønsket det. Det lå ikke til ham at være beskeden og undlade at lade sig hylde eller fetere. Men det blev aldrig arrogant og selvsmagende, han modtog blot på sin egen måde de roser, som han mente, der retteligt tilkom ham. Og bukketten med roser var - og er - både stor og umådelig fortjent, for der var ingen over eller ved siden af Tage Sørensen.

Fyrtårnet lyser ikke længere. Men det vil for evigt lyse over Esbjergs historie.