Fortsæt til indhold

Pædagogisk ledelse fra Søften

Randers Social- og Sundhedsskole investerer i pædagogisk ledelse

Samfund
Erling Baastrup

I samarbejde med Aalborg Universitet gennemfører Randers Social- og Sundhedsskole over de næste fire år et Ph.d. projekt med fokus på, hvordan pædagogisk ledelse kan blive en naturlig del af en udviklende kultur på skolen.

Det er Anne-Birgitte Rohwedder, bosat i Søften, som er Ph.d. stipendiat. Hun har været ansat på Randers Social- og Sundhedsskole siden 2000. Først som underviser og senest som uddannelsesleder og pædagogiske konsulent.

Anne-Birgitte Rohwedder er oprindeligt uddannet ergoterapeut og har siden erhvervet sig en diplomuddannelse og en master i pædagogisk udviklingsarbejde.