Fortsæt til indhold

Paul fik pris for at hjælpe flygtninge

Samfund
Arkiv

Et stort skulderklap og en pris på 15.000 kroner. Med det kunne Paul Tempels, beboer i KAB's boligafdeling Niverød III i Nivå gå hjem med fra KAB's repræsentantskabsmøde den 19. maj, oplyser KAB i en pressemeddelelse. Prisen fik Paul Tempels for sin indsats med at hjælpe nytilkomne flygtninge godt på vej i boligområdet. Som frivillig kontaktperson hjælper han med både praktiske spørgsmål - fra at bestille NemID til at skaffe køkkengrej - og sociale spørgsmål, hvis der opstår gnidninger.
“Der er flyttet fire unge mænd ind i et rækkehus, og derefter er der kommet fire kvinder til, som er flyttet ind i et andet rækkehus. Alle otte flygtninge er nu i gang med sprogundervisning, og selvom simpelt engelsk stadig må tages i brug, er danske ord begyndt at dukke op, og for al hans hjælp modtager Paul mange 'tak' i begge husene. Paul har i samarbejde med Anne fra Flygtninge Vennerne i Fredensborg gjort et kæmpe job for de otte nye beboere,” lyder det fra KAB. - JF