Fortsæt til indhold

Musical samler børn og unge i Egå

Samfund
Arkiv

Forleden var der for femte år i træk stor musical i Egå med deltagelse af alle børnehaver fra Sølyst Dagtilbud, Sølystskolen og Egå Gymnasium. Musicalen er skrevet og instrueret af Benedicte Riis – også kendt som Tante Andante – og der var fest, farver og masser af musik i forestillingen. Under ledelse af Benedicte Riis var det i år musicalen 'Nazca', som blev fremført med 100 optrædende børn og et orkester bestående af gymnasieelever.
“I distriktet vil vi gerne skabe sammenhænge mellem institutionerne og ikke kun arbejde med overgange fra den ene institution til den anden. Med musicalen får både børn og voksne i distriktets institutioner mulighed for at lære hinanden at kende og lejlighed til at skabe musik og teater sammen. Forældrene får desuden et indblik i den rejse, deres børn har begivet sig ud på lige fra dagtilbud, skole og til ungdomsuddannelsen,” siger Dorte Busk Bro, som er pædagogisk leder på Sølystskolen.