Storbranden kan skade miljøet i ti år
Branden på havnen forurenerde så meget, at det vil udløse iltsvind, plantedød og algevækst. Det starter i år. Og der er intet at gøre, fastslår ekspert
De skader, der er sket på vandmiljøet efter storbranden i Fredericia for snart fire måneder siden, er store og uoprettelige.
Det er den deprimerende konklusion i et notat, Fredericia Kommune har modtaget fra professor Stig Markager fra Aarhus Universitet.
Selvom der er flere ubekendte faktorer i hans vurderinger, sætter han en tyk streg under, at brandens miljøfølger er voldsomme.
“Udslippet er en hændelse med nationale implikationer for havmiljøet,” skriver Stig Markager i det 12 sider lange notat.
Konklusionen bidrager til Fredericia Kommunes forsøg på at få sagen gjort til et statsanliggende. Det vil få betydning for kommende miljøtiltag - og for Dangødnings erstatningsansvar.
Dobbelt op på kvælstof
I forbindelse med branden har kommunen vurderet, at der løb omkring 4.000 tons rent kvælstof ud i Lillebælt, da tankene kollapsede og brændte.
Men det tal er for lavt, mener professor Stig Markager. Han sætter i stedet tallet til 4.500 tons. Måske endda helt op til 4.750 tons.
Dermed svarer Fredericia-udslippet til ni procent af et helt års kvælstofudledning i hele Danmark. Eller hundrede procent af det normale, årlige udslip til Lillebælt.
Storbranden sendte altså et helt års kvælstof ud i Lillebælt. Og her vil følgerne kunne mærkes i årevis - måske op til 10 år, vurderer professoren.
I første omgang vil kvælstoffet føre til en opvækst i alger. Algerne fører til grumset vand og mindre lys ned til vandplanterne, som derfor vil dø. Bunddyr og fisk vil også dø. Der vil opstå iltsvind. Og problemet med iltsvind er delvist selvforstærkende, hvorfor det kan blive meget svært at komme ud af den uheldige spiral.
Man kunne tro, at Lillebælts megen strøm ville hjælpe. Men nej. Strømforholdene i bæltet er så specielle, at en nordgående strøm i de øverste vandlag, ofte modgøres af en sydgående strøm ved bunden. Og omvendt.
Det betyder, at døende alger i overfladelaget synker til bunds på vej væk fra Lillebælt, men føres tilbage langs bunden, hvor de kan lægge sig og udløse iltsvind.
I forvejen er mange af farvandene i Lillebælts sydlige del så sårbare, at truslen om øget ilstvind er alvorlig, mener Stig Markager.
Ingen løsning er mulig
Umiddelbart er der ikke noget at gøre ved det.
“Det er ikke muligt at fjerne kvælstoffet fra havmiljøet,” fastslår Stig Markager.
Kun ved at reducere den øvrige kvælstofudledning tilsvarende, kan skaden afbødes. Men udslippet er så stort, at andre tiltag ikke kan hamle op med det. Udslippet svarer til cirka halvanden gang effekten af den seneste lempelse i Landbrugspakken.
Professoren opfordrer til intensiv overvågning af badevandskvaliteten og opmærksomhed på giftige alger.