Trafiksikkerhed sidder også i brillerne
Moderne biler er fyldt med elektroniske hjælpemidler – alle i jagten på at forhindre ulykker. Men hvad hjælper det hele, hvis ikke føreren kan se tilstrækkeligt godt? At se skarpt i især tusmørke og regn kan være et problem – nye specielle brilleglas kan
Mørket falder på. Og hvis det så ydermere regner. Så opstår situationen, som mange bilister kender kun alt for godt – det bliver vanskelige at se tilstrækkeligt godt. Det er ubehageligt, fordi man ikke kan orientere sig så godt. Og man ved jo godt, at risikoen for buler eller det, der er værre, stiger, når synet falder.
Men ud over følelsen af mindre usikkerhed, for nogle bilkørere måske direkte usikkerhed, er der yderligere et problem, nemlig at øjets evne til at stille skarpt falder, når det er blændet – re-adaptionsevnen, som det tekniske udtryk er. Det kan tage op til seks sekunder for øjet atter at stille skarpt, når det er blændet. Seks sekunder – ved byfart kører man faktisk 80 meter i løbet af seks sekunder. Ude på motorvejen, ved f.eks. 120 km/t, når man at køre 200 meter på seks sekunder.
Ubehag, usikker fornemmelse, øjets forsinkelse i at stille skarpt. Et nyt brilleglas specielt konstrueret til bilister, DriveSafe fra Zeiss, er konstrueret til at gøre noget ved problemerne.
Moderne billygter er et problem
Der kan for mange være stor forskel på, hvor godt øjet ser i dagslys – med lille pupilstørrelse – og i mørke – med stor pupilstørrelse. Derfor er der to separate målinger forud for slibningen af et sæt af de nye glas – en måling ved begge pupilstørrelser. Takket være den derefter følgende slibning beregnet på basis af særligt mange punkter, 40.000 punkter pr. glas, kan DriveSafe-glassene i højere grad gøre bilisten i stand til at se i både dagslys og det vanskeligere tusmørke og mørke.
Man kan sige, at glassene er slebne, så de tager højde for øjets præstationer, både når det er lyst, og når det er mørkt - der er så at sige to glas i ét.
Ydermere udelukker DriveSafe-glas en del af det blå lys – lys består jo af alle farver, ved vi – det blå er i denne sammenhæng det problematiske, idet blåt lys øger risikoen for, at vi bliver blændet. I øvrigt et problem, der stiger i takt med, at flere og flere moderne biler får LED-lys, der består af mere blåt lys end Xenon og endnu mere end Halogen.
Testkørsel – men ikke af en bil
Så vidt brilleteorien i alt dette. Men virker de særlige kørebriller på virkelighedens asfalt? Jeg har foretaget en ikke så lidt anderledes test bag rattet – her helt uden en eneste vurdering af bremse, kørestilling, bagagerummet størrelse eller forbrugstal. Her er det helt andre egenskaber, jeg vurderer fra min plads bag rattet.
Normalt anvender jeg et sæt kvalitetsbriller af mærket BBGR model Anateo – men altså uden DriveSafe eller tilsvarende.
Og forskellen er mærkbar især ved kørsel i tusmørke og mest af alt, når det også regner. Det var på ingen måde dårligt med mine egne briller, men et nummer bedre med DriveSafe-brillerne. Især ser jeg kontraster tydeligere. Ydermere er farveforskellene blevet bedre, men her er forskellen ikke så tydelig. Alt i alt er mit nattesyn blevet bedre.
DriveSafe-glas forhandles af Nyt Syn og en række enkeltforhandlere.