Fortsæt til indhold

VisitAarhus skal på charmeoffensiv i USA

Turismen i Aarhus oplever i disse år sin guldalder

Samfund
Arkiv

Det går rigtig godt med at lokke turister til Aarhus i disse år, hvor byen især har haft succes med at få flere krydstogtskibe til at lægge til i Aarhus Havn.
Den indsats bliver i 2016 intensiveret, hvor repræsentanter fra VisitAarhus og Aarhus Havn drager til USA på charmeoffensiv for at få endnu flere krydstogtskibe til at lægge til kaj i Aarhus Havn.

En del af succesen skal tilskrives et hårdt arbejde for at overbevise rederier til at anløbe Aarhus Havn.
Til at overbevise de amerikanske rederier, vil turistchef for VisitAarhus, Peer H. Kristensen bruge Aarhus' tre michelinstjerner som lokkemad.

I 2010 besøgte 6.325 krydstogtsgæster Aarhus, mens det forventes at hele 70.000 krydstogtsgæster vil besøge den jyske hovedstad i 2016, skriver VisitAarhus og Aarhus Havn i en pressemeddelelse.
/JK