Fortsæt til indhold

Nu åbner Jernlageret på havnen i Horsens

Igen i år er der sol, sommer og masser af aktiviteter for hele familien på Jernlageret på havnen i Horsens

Samfund
Arkiv

Jernlageret på havnen i Horsens åbner lørdag den 28. maj med aktiviteter, underholdning og hygge for hele familien. Her vil sommeren over være afslappet strandstemning, sand og vand samt masser af aktive kunst- og kulturoplevelser ligefra teater og musik over yoga og klatring til kreative workshops og fri leg på pladsen.
Ved Jernlagerets scenecontainer kan du til åbningen høre det lokale orkester Natmaskinen, den unge sanger og sangskriver Ida Marie samt DJ Kent, der sørger for loungestemning

Kulturlegeplads

De mindste kan glæde sig til Tormods Reggae Experience, der sammen med Doktor Diallo vil føre både store og små ind i det jamaicanske rytmeunivers.
Jernlageret vil ligesom sidste år være en aktiverende kulturlegeplads for børn og barnlige sjæle. På lørdag kan du deltage i Gadeyogastyrelsen Acro Yoga workshop, være med i en klatrekonkurrence, blive sminket i Cirkusvognen og bygge dit eget larmende musikinstrument i workshopcontaineren. Eller du kan bare dyrke solen i en hængestol. Når sulten og tørsten melder sig, vil man igen kunne finde madspildsprojektet Det Visionære Køkkens madvogn på pladsen.
Åbningen er en del af Havnens Dage i Horsens, som finder sted 27. - 29. maj.

Programmet

Programmet for Jernlagerets åbning 28. maj:
10:30 – 16:00 Pladsen er åben
10:30 – 11:00 Parade Cum Figuris – Komediehuset går optog fra lystbådehavnen mod Jernlageret
10:45 – 14:00 Byg dit eget larmende musikinstrument ved Mirakleriet i Workshopcontaineren
10:45 – 11:00 Tormod og Doktor Diallos Reggae Experience spiller op
11:00 – 11:15 Borgmester Peter Sørensen - åbningstale
11:15 – 12:00 Tormod og Doktor Diallos Reggae Experience
11:15 – 14:30 Klatreevent og konkurrence ved klatrecontaineren
12:00 – 14:00 Ansigtsmaling ved Cirkusvognen
12:15 – 13:00 Koncert med Ida Marie og band
13:15 – 14:00 Koncert med Natmaskinen
13:30 – 14:00 Acro Yoga show og workshop ved Monika og Martin
14:00 – 16:00 Kulisselageret og Display sørger for loungestemning med DJ Kent