Fortsæt til indhold

Nyt posthus åbner på Stjernepladsen i Aarhus N

Post Danmark åbner posthus i Kiosk 25, hvor man nu kan hente pakker

Samfund
Arkiv

Den fortsat stigende nethandel får Post Danmark til at åbne endnu et posthus i Aarhus. Det er Kiosk 25 på Stjernepladsen, Randersvej 25 i Aarhus N, som fra 25. maj også kommer til at huse et posthus.
“Det er en stor glæde, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu lettere for borgerne i Aarhus N, når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes, siger Lene Torstensson, distriktschef i Post Danmark, i en pressemeddelelse.

Alle ugens dage

I det nye posthus hos Kiosk 25 kan kunderne hente pakker, som bestilles til direkte afhentning på posthuset. Der kan også sendes breve og pakker samt købes frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid alle ugens dage fra klokken 8-23.
Pakker, som er bestilt til hjemadressen, men hvor kunden ikke er hjemme, når pakkebuddet forsøger at aflevere pakken, vil fortsat blive lagt til afhentning på det posthus, hvor man i dag er vant til at hente sine pakker. Det vil altid fremgå af den besked, man modtager fra Post Danmark, hvor pakken skal afhentes.
I alt har Post Danmark omkring 1.600 udleveringssteder over hele landet, hvoraf de cirka 1.125 er posthuse og de cirka 475 er akkebokse.